Praktisk Info

Receptionen er åben dagligt fra kl. 08.00 til 15.00.

Ved ankomst bedes du registrere dig ved vores ankomstterminal ved skranken med dit sygesikringskort, inden du tager plads i venteværelset. Du skal altid medbringe dit sygesikringskort, når du skal til lægen. Hvis du har mistet dit sygesikringskort eller det er gået i stykker, skal du henvende dig hos Borgerservice på Skulkenborg 1 for at få det erstattet.

Klinikken er p.t. lukket for tilgang af nye patienter!

Telefontid til lægen: kl. 8-9

For at undgå afbrydelser i konsultationerne og blokerede telefonlinjer vil vi gerne have henvendelserne fordelt således, at telefontiden til lægen kun bliver brugt, når det drejer sig om akutte sygdomstilfælde, sygebesøg, svar på specielle undersøgelser, blodprøver og korte samtaler. Receptfornyelser og tidsbestilling skal derfor ikke ske mellem kl. 8 og 9.

Tidsbestilling og receptfornyelse: kl. 9-12, undtagen torsdag, hvor der er aftenkonsultation.

Sekretæren vil spørge dig om årsagen til henvendelsen for at afsætte den nødvendige tid.

Ring eller mail venligst, hvis det bliver nødvendigt at aflyse tiden.

Hos sekretæren kan du også få svar på nogle undersøgelsesresultater. Svar på blodprøver gives kun af lægen.

Du er som patient selv ansvarlig for at indhente svar på blodprøver og undersøgelser.

Telefonen lukkes kl. 12, men hvis der er et akut behov, kan jeg kontaktes gennem ”lægernes telefonpasning” på tlf. 66 14 14 33 indtil kl. 16.

Du kan kommunikere elektronisk via denne hjemmeside, hvis du har en e-mail adresse og er patient hos Kirsten Wengler.
Vælg menuknappen “Selvbetjening”, og opret dig selv som bruger. Du kan bestille tid, klare simple receptfornyelser eller stille korte spørgsmål.

NY PATIENT ?
Hvis du ikke har været i kontakt med klinkken før, bedes du ringe til os på telefon 65919146, så vi kan oprette dig og få oplyst navn på tidligere læge m.m.

Der er i huset elevator, handicapvenlig adgang og toiletforhold.

PARKERING

For parkering i forbindelse med konsultation på klinikken kan henvises til nedenstående hjemmeside. Der bør altid afsættes god tid ved parkering i forbindelse med aftalte tider.

https://www.odense.dk/parkering